Kreative julegave-ideer

Reklame for Søstrene Grene

I anledning af at det snart er juleaften, vil jeg give jer tre ideer til personlige, billige og hjemmelavede julegaver. Desuden vil jeg vise jer hvordan jeg pakker dem ind, samt give lidt tips og tricks til hvordan man kan få lidt genbrug ind i en tid der handler meget om forbrug. Alle materialerne er enten fra Søstrene Grene eller genbrug.

Første gave

Den første gave er meget personlig, og noget som jeg selv ville elske at få. Det er den perfekte gave til den rejselystne person. Måske en som holder sabbatår? Den består af klistermærker og en notesbog fra Søstrene Grene, som kan bruges som en dagbog. Den har indbygget en vildt smart plastiklomme, hvor man kan gemme klistermærker, kvitteringer, billetter, eller andre sjove ting, som kan beskrive hvad man har oplevet. Derudover, tilføjer jeg et engangskamera, så personen kan tage nogle fine billeder undervejs. Engangskameraer kan bare noget helt specielt, og jeg elsker det retro udseende som billederne ofte får. Når billederne er fremkaldt, kan de jo klistres ind i dagbogen.

Til at pakke gaven ind, bruger jeg en æske fra søstrene grene, som jeg fylder noget silkepapir i. Man kan godt købs silkepapir i søstrene grene, men dette er faktisk fra min samling af genbrugt silkepapir, fra pakker jeg har modtaget gennem årene. For at æsken kan pynte hos modtagerens, taper jeg ikke låget på, men binder blot noget fint velourbånd udenom og tilføjer et kort og en julekugle til at pynte. Velourbåndet kan nemt bindes op, og gemmes til noget andet, fx som hårpynt eller til gave-indpakning i fremtiden.

Anden gave

Den anden gave er en blanding af noget hjemmelavet og noget købt. Den er perfekt til en som elsker interiør, og ikke har noget imod at have unikke og skæve ting i sit hjem. Denne gave kan faktisk deles op i tre gaver, da jeg vil lave tre forskellige vaser, og så sætte nogle stængler fra en evighedsbuket i. Vaserne kan ikke tåle vand, så det er vigtigt at bruge tørrede blomster.

Den første vase er stor ølflaske, som jeg har fjernet mærkatet fra med sprit. Jeg startede med at sætte nogle selvklistrende nitter på. Man kunne også have lavet dutterne med en limpistol eller nogle perler på. Derefter har jeg malet tre lag med Søstrene Grenes vintage møbelmaling. De har nogle ret fine pastelfarver, som bliver helt matte når de tørrer. Den anden vase er lavet af en gammel saftevandsflaske, snor og lim. Jeg har bare viklet noget hvid garn rundt om og limet engang imellem. Den sidste vase har jeg købt i genbrugen til 10 kr. Jeg har blandet en pastelorange farve med Søstrene Grenes akrylmaling, og så hældt det ned i flasken. Det er vigtigt at blandet rigeligt maling, så det kan dække hele vasen. For at få det ned i, formede jeg en tragt af noget karton, og satte den fast med gaffa tape. Den skal tørre i mindst fire dage, så gå i gang i gode tid! Du kan finde mere inspiration til upcycling af flasker her

Da det er nemmest at pakke firkantede gaver inde, har jeg fundet en skotøjsæske og lagt dem ned i sammen med noget silkepapir. Jeg ender ofte med små stykker gavepapir i overskud, når jeg pakker gaver inde. Stykkerne er for små til at pakke andet end helt små gaver inde, så i stedet for at smide dem ud, vil jeg bruge dem til noget kreativt. Det ene stykke folder jeg, og klipper til en snefnug, som skal ligges ovenpå pakken, og sidde fast under snoren. Man kan jo selv vælge om man vil vende den mønstrede eller den hvide side opad. Det giver pakken et fint mønster og gør den endnu smukkere. Derudover har jeg nogle endnu mindre stykker gavepapir, som jeg vil lave til julehjerter. Julehjerterne skal bruges til at gemme de to næste gavers til og fra kort i. Det ser for det første vildt fint ud på pakken, og så kan julehjertet jo gemmes til næste år, og hænges på juletræet. Jeg har oprettet en mappe på Pinterest her, hvor du få inspiration til alle mulige forskellige julehjerter og papirklip.

De tørrede blomster, pakker jeg forsigtigt inde i et lag silkepapir og derefter kommer jeg gavepapir udenom. De kommer til at stikke ud af den ene ende, men det synes jeg ikke gør noget, da jeg ikke putter dem under juletræet, i frygt for at de knækker. For at gøre det ekstra julet kunne man jo putte jeg dem i en rød julesok.

Tredje gave

Den sidste gave er ret billig og nem at lave, men kræver lidt tålmodighed. Gaven består af to knyttede ophæng (også kaldet macrame), som kan holde en flaske, en krukke eller en skål. Den ene jeg laver, skal holde en skål, som kan bruges til smykker. Den anden skal holde en glasvase (som egentligt bare er et gammelt glas der har været pastasauce i) og så kan modtageren evt. putte trommestikker i. Der er også mange som bruger dem til at holde krukker med planter, hvilket også er virkeligt pænt. Jeg har lavet to ophæng, hvor jeg har brugt nogle simple knytte-teknikker, som i kan finde guides til lige her. Jeg har brugt noget tilfældig hvid snor og noget hør-snor. Jeg bandt snoren fast til et stoleben, og satte en god serie på mens jeg knyttede

Skålen pakker jeg ind ligesom den første gave: i en æske fra Søstrene Grene, med silkepapir i, og velourbånd udenom. Desuden har jeg lavet et julehjerte formet som en fugl. Du kan finde skabelonen her. Vasen ruller jeg noget pap udenom, og pakker den derefter ind. Jeg binder noget velourbånd i den ene ende og tilføjer et af mine gavepapirs-julehjerter med kort i.  

Tadaaaaa, så var der fine, personlige og hjemmelavede julegaver pakket smukt ind! Søstrene Grene har virkeligt meget fint gavepapir, og tilbehør til gaveindpakning. Hvis du har mange små rester gavepapir til overs, eller pakker dine gaver forsigtigt ud, så kan du gemme det til at lave papirs-dekorationer, som ikke nødvendigvis kun kan tages frem til jul. Det kan fx være flagranker, runde vifter, eller japanske papirfisk. Jeg har lavet en mappe på Pinterest med meget mere inspiration her.

Tak for at i læste med. Jeg håber i kunne bruge inspirationen. Skriv endeligt, hvis i har nogle spørgsmål.

Andre spændende indlæg <3